Antropologen på “detektiv”arbejde

Mange er nysgerrige på min antropologiske baggrund, og hvordan netop den baggrund gør mit tilbud og min tilgang til børn med autisme særlig. Det har jeg filosoferet lidt over, og det er der kommet dette blogindlæg ud af.

Der findes altid en god grund

Antropologien insisterer på, at der må være en god grund til, at mennesker gør, som de gør. Den insisteren er et vigtigt afsæt i mit arbejde med forældre til børn med autisme. Jeg insisterer på, at der er gode grunde til, at børn gør, som de gør, tænker som de gør, reagerer som de gør. Det er afgørende af finde og udforske barnets gode grunde, fordi først når man som forælder og anden voksen omkring barnet forstår, hvad der ligger bag barnets adfærd, reaktionsmønster eller overbelastning, kan man møde, støtte og hjælpe barnet.

Det er frikvarter og børnene spiller fodbold. ”Pludselig” løber en dreng hen imod en klassekammerat og slår ham, imens han råber og skriger. En lærer løber over, tager fat i drengen og skælder ham ud – man må ikke slå! Skolen ringer og beder forældrene hente drengen. Dagen efter og dagen efter igen sker det samme. Hjemme er drengen ulykkelig og ked af det. Han ved godt, at han ikke må slå. Så hvorfor sker det igen og igen?

Drengen har en autismediagnose, og min grundantagelse er, at der må være en god grund til, at han reagerer, som han gør. Og når vi har fundet grunden, kan vi hjælpe drengen og forebygge, at han slår igen.

Hvad ligger bag adfærden?

Som antropolog er et af mine fineste redskaber at kigge efter og udforske menneskers gode grunde til at gøre det, de gør. Jeg er skolet i at spotte mønstre, finde sammenhænge og lede efter det, der ligger bag. Ikke at slå mig til tåls med det, der måske ligger lige for, men dykke dybere og udforske det, der er under overfladen. Anskue, udforske og udfolde det jeg ser fra flere vinkler nysgerrigt, respektfuldt og anerkendende. Synliggøre det usynlige, det latente, det ubevidste. Skabe refleksion og perspektiv. Mit mål er at skabe en forståelse for sammenhænge og mønstre, der kan forklare, hvorfor barnet tænker, agerer og reagerer, som det gør, fordi der findes en god grund.

Tilbage til frikvarteret. Der er en god grund til, at drengen reagerer som han gør. Han glæder sig hver dag til fodboldkamp i frikvarteret og er meget optaget af, at spillets regler overholdes. Ofte går der rigtig lang tid med at dele hold – tid der går fra det, drengen holder så meget af – nemlig selve spillet. Spillet bliver ofte dømt af den mest populære dreng på banen og ofte til hans holds fordel. For en dreng, der elsker at spille fodbold, og for hvem regler skaber tryghed, retfærdighed og struktur, bliver frikvarteret på boldbanen derfor ofte stressende og frustrerende, og når drengen her bliver stresset og frustreret bliver han udadreagerende og slår. Det bliver tydeligt, da jeg sammen med forældrene udforsker drengens reaktionsmønstre helt tilbage til børnehaven, og det forældrene også oplever hjemme.

Hvordan forstår og hjælper vi barnet?

Min antropologiske baggrund gør det helt naturligt for mig at undersøge, udforske og se bag om antagelser og faste forestillinger om, hvordan børn med autisme er. Jeg insisterer på, at et hvert barn skal forstås og mødes ud fra egne præmisser og egne gode grunde til at agere og reagere, som barnet gør. Derfor er forældrene så vigtige, fordi de ligger inde med en masse både bevidst og ubevidst viden om deres barn, og de har erfaringer, der viser centrale sammenhænge og mønstre i barnets adfærd. Min fornemste opgave er at skærpe forældre og fagfolks blik for den kæmpe videns – og erfaringsbank, forældrene ligger inde med, se mønstre i den adfærd, de oplever og hjælpe dem til at systematisere og omsætte den viden til et forståelseskompas. Et forståelseskompas både de og omgivelserne kan bruge til at skabe den bedst mulige ramme for barnet, hvor de sænker barnets stressniveau og dermed også de konflikter, der opstår, når barnets stressniveau bliver for højt. 

Man må ikke slå. Det ved drengen godt. Han kan bare ikke styre det, når tiden går fra spillet, og reglerne ikke bliver overholdt, for så overtager frustrationerne, og reaktionen kommer prompte. Når man forstår, hvor vigtigt spillet er for drengen, og hvad grunden er til, at drengen bliver så frustreret, at han slår, kan man hjælpe drengen og forebygge, at han bliver så presset, at det sker. Man kan gennemgå reglerne på klassen, og noterer dem ned på en planche, som hænger i klassen, så ingen er i tvivl om, hvilke regler, der gælder. Man kan inden frikvarteret skydes i gang, med lærerens hjælp inddele børnene i to hold, så der ikke går dyrebar frikvarterstid med det, og man kan sikre, at der altid er en voksen til stede på banen, som dømmer kampen, så reglerne bliver holdt. Man kan sikre sig, at drengen altid har en ”bagdør”, han kan benytte sig af istedet for at ty til at slå – f.eks. et sted, han ved, han må gå hen og falde til ro.

Forståelse skaber grobund for forandring

Som antropolog er jeg grundlæggende nysgerrig, og jeg leder efter og ser ofte noget, andre ikke ser. Jeg værner om relationen og sætter mig ind i børnenes og forældrenes livsverden. I alt hvad jeg gør, stræber jeg efter at finde og forstå den gode grund bag barnets adfærd. Fordi kun gennem en forståelse for barnet, skaber man forandring for barnet og for familien.

Kender du et barn med autisme?

Er du nysgerrig på, hvad der ligger bag barnets adfærd og reaktionsmønster?

Stræber du efter at forstå og hjælpe netop det barn?